Generelt et godt byggefirma, man har et godt samarbejde både med de ansatte og de firma de har lejet ind. Altid pænt ryddet op på pladsen. Men når man har overført det sidste penge og har fået nøg... Zobacz więcej
Chociaż nie weryfikujemy konkretnych wypowiedzi, ponieważ opinie recenzentów są ich własnymi opiniami, recenzje mogą zostać oznaczone jako „Zweryfikowane”, jeśli uda nam się potwierdzić, że doszło do rzeczywistej interakcji biznesowej. Dowiedz się więcej
Aby chronić integralność platformy, każda recenzja na naszej platformie—zweryfikowana lub nie—jest sprawdzana przez nasze oprogramowanie działające w trybie 24/7. Technologia ta została zaprojektowana w celu identyfikowania i usuwania treści, które naruszają nasze wytyczne, w tym recenzji, które nie opierają się na prawdziwym doświadczeniu. Zdajemy sobie sprawę, że możemy nie wychwycić wszystkiego, dlatego możesz oflagować wszystko, co według Ciebie mogliśmy przeoczyć. Dowiedz się więcej
Zobacz, co mówią recenzenci
Jeg fik KFS til at udbedre en fejl, som oprindeligt blev konstateret ved 1-års gennemgangen for omkring 3 år siden. Selve udbedringen er nu udført. Det, jeg er skuffet over, er den efterfølgende... Zobacz więcej
1 år efter aflevering af hus. Det er i dag ca. 1 år siden vi flyttede ind i vores drømemhus. Rigtig god dialog med både sælger, matrialevalg, byggeleder og service afdeling undervejs og efte... Zobacz więcej
Vi flyttede ind i vores drømmehus i februar sidste år, og vi har været rigtig godt tilfreds hele vejen igennem. I designprocessen af huset kom vi på afveje en enkelt gang i forhold til plantegning... Zobacz więcej
Informacje dotyczące firmy
Napisane przez firmę
KFS Boligbyg er en unik kombination af byggefirma med egen tegnestue og fast håndværkerteam. Det betyder, at vi kan tilbyde jer et arkitekttegnet hus, hvor vi varetager både design- og byggeprocessen, så I kommer trygt i mål med jeres drømmehus inden for den fastsatte tidsramme og økonomi. I får et unikt hjem designet til jeres byggegrund – ud fra jeres personlige drømme og behov.
Dane kontaktowe
Hagensvej 48, 9530, Støvring, Dania
- 98372181
- Info@kfs-boligbyg.dk
- www.kfs-boligbyg.dk
W ostatnim czasie nie zapraszano do recenzowania
Ta firma nie zapraszała ostatnio swoich klientów do recenzowania, dlatego recenzje mogą nie być w pełni reprezentatywne
Odpowiada na 40% z negatywnych recenzji
Zazwyczaj odpowiada w ciągu 24 godzin
Jak firma korzysta z Trustpilot
Dowiedz się, w jaki sposób pozyskiwane, oceniane i moderowane są ich recenzje i oceny.
Dejlig proces med byggeri i høj kvalitet
Vi har bygget hus med KFS, det har været en god oplevelse fra start til slut. Lige fra de små detaljer som arkitekten viste os, til en byggeproces med stor tilfredshed hvor Thomas Kvist(byggeleder), som sørgede for tidsplan og kvalitet var i højsædet.
Alt i alt står vi tilbage med et dejligt hus og kun de bedste anbefalinger herfra.
Overordnet set er vi tilfredse…
Overordnet set er vi tilfredse med vores KFS hus, men der mangler noget opfølgning.
Vi har nogle mindre mangler og reparationer, men KFS vil først kigge på det til 1 års gennemgang. Nu venter vi fortsat på 1 års gennemgang efter 3 måneders ventetid.
Der er rigtig meget flot håndværk i huset, derfor undrer vi os over at blive efterladt med denne mangelfulde opfølgning.

Odpowiedź od KFS-Boligbyg A/S
Godt håndværk, der blev afleveret til tiden.
KFS byggede vores dejlige 1-plans saddeltag hus på 240 m2 med indbygget garage, fra august 2023 til februar 2024.
Vi byggede på landet uden offentlig kloak og fjernvarme.
KFS stod derfor også for etableret af jordvarmeanlæg, spildevandsanlæg, faskine mm.
Kort sagt, nøglefærdigt hus.
Alle medarbejderne ved KFS, som vi mødte har alle været yderste professionelle og dygtige.
En stor ros skal bl.a. lyde til følgende:
Sælgeren Jonas som har udarbejdet adskillige tilbud, og lavet (mange) priseksempler på tilvalg og fravalg til os gennem tiden.
Arkitekten Stefan som har tegnet huset, og lavet div. ændringer efter vores ønske, hjulpet med materialevalg, og ikke mindst håndteret en stor del af de udfordringer, som har været ved at bygge på landet med landzone tilladelser, BBR, spildevandsudledning, jordvarme med mere.
Byggelederen Thomas, som er kommet med gode løsninger og ideer på byggepladsen, været god til at informere undervejs, og få de byggetekniske udfordringerne løst - også selvom vi har ændret nogle ting i sidste øjeblik, har dette ikke været et problem.
Alle KFS egne dygtige håndværkere: tømrere (Henrik og Ole) og murere (Søren og Christian), som på trods af vejret (som virkelig ikke var med os, med massere af nedbør og frost), virkelig har udført et solidt og godt stykke håndværk hele vejen igennem.
Samt de andre ved KFS vi har haft kontakt med, Jacob (økonomi), Ronald (byggetekniker) og Inge (priser/materialer).
Dygtige og behagelige mennesker hver og en.
Derudover har vi også været meget tilfredse med de eksterne håndværkere som KFS har brugt,
f.eks. indervægge, el vvs, klinkemurerne, malerne, fuger, og tag.
Der har lidt været bump på vejen, det kan umuligt undgås, men vi syntes at der er blevet taget godt hånd om de ting der har været.
Skulle vi bygge igen, blev det også med KFS, klar anbefaling herfra.
Mvh Pernille og Ronnie
Træhus og godt samarbejde
Vi bygger med KFS i 2024 - og vores oplevelse har været over al forventning!
Fra vores allerførste møde med vores dedikerede byggerådgiver, kunne vi mærke, at dette ikke var bare endnu et typehusfirma, men derimod et byggefirma med en anden tilgang. KFS skiller sig ud med deres engagement i vores behov, sans for detaljerne og evnen til at give huset sjæl.
Vores begrænsning i vores budget er blevet taget alvorligt, og det har lykkes at skabe det perfekte hus til os inden for vores økonomiske rammer, trods vores skrånende grund og den stringente lokalplan. Selvom der som ved alle byggeprocesser er bump på vejen, så har vi fundet løsningerne sammen. Det har krævet kompromisser, men vores endelige løsning er endt med at give huset endnu mere arkitektonisk karakter, end vi startede med.
Opskriften på et godt samarbejde med KFS er fra vores synspunkt at møde dem med respekt for, at de vil finde det bedste samarbejdsgrundlag og få det bedste ud af dine ønsker. Lad være med at presse prisen bare for at presse den, men forhandel der, hvor det giver mening. Kvalitet og pris hænger unægteligt sammen. At vi som kunder har været klare i vores ønsker og plantegning allerede efter første møde har gjort, at vores projekt kunne starte et helt andet sted.
Vi er blevet taget seriøst gennem hele forløbet, og vores drøm om et træhus med konstruktion af træ og facade af træ er blevet til virkelighed takket være KFS's villighed til at lave noget unikt og lytte til vores ønsker.
Vi er ret imponerede over KFS's tegnestue, som formåede at skabe et hus med KFS signatur og sjæl, selvom huset er i helt andre materialer end de vante. Og kudos for at tage kampen med kommunen for os! Det var over al forventning.
Skiftet fra tegnestue til byggeproces var vi bekymrede for kunne skabe en kløft i dialogen, da vi har hørt så meget negativt fra andre byggerfirmaer. Men her viste det sig, at den varme dialog fortsatte med god ping-pong og en super komfortabel byggeleder i den anden ende.
Vi kommer her med de varmeste anbefalinger af KFS.
Tag ud og se deres demohuse, få en snak og jeg håber, at I vil få samme gode oplevelse, som vi har fået.
Vi havde det perfekte match med KFS
Vi havde det perfekte match med KFS. Arkitekten fik os på helt andre og bedre tanker end vi havde regnet med. Vi har i dag et virkelig lækkert fuldmuret hus med masser af smarte løsninger og intelligent el styring. Det var lidt hårdt som kunde at bygge hus fordi vi havde så mange spørgsmål og bekymringer undervejs, men KFS var gode til at følge os trygge igennem hele processen fra salg til aflevering, fremhæves skal deres håndværkere som virkelig kan deres kram. Vi har nu haft vores skønne hus 1 år og bortset fra enkelte småting som der straks blev taget hånd om er vi meget tilfredse og vil ikke betænke os på at benytte KFS igen hvis fremtiden byder dette.
Vi har haft den bedste oplevelse med…
Vi har haft den bedste oplevelse med KFS igennem hele vores byggeproces og efter vi er flyttet ind i huset.
Det er været yderst dygtige håndværkere og servicen har været i TOP hele forløbet. De småting der skulle laves efter 1 års eftersyn er ligeledes rettet af meget dygtige håndværkere. DE BEDSTE ANBEFALINGER HERFRA. Vi fortryder på ingen måde at vi har brugt KFS til at bygge vores drømmehus.
Absolut en god oplevelse at bygge med KFS
Vi har nu modtaget nøglerne til vores hus (Fuldmuret 219kvm funkis med 74kvm garage), og det er blevet lige som vi gerne vil have det 😊
At bygge et hus er en stor beslutning for langt de fleste, og det har det også været for os. I den forbindelse har det været vigtigt for os at føle os trygge i valget af samarbejdspartner, og derfor undersøgte vi naturligvis også et potentielt samarbejde med andre byggefirmaer end KFS, men vi følte at KFS var det bedste match, og det har vi ikke fortrudt på noget tidspunkt!
Til at starte med var vi i rigtig godt selskab hos byggevejlederen/sælgeren, og vi fik pejlet os ind på rammerne for vores byggeri, og i den forbindelse fik vi en super-god snak om de lidt mere specielle løsninger, vi ønskede os. Det var også meget positivt for os, at byggevejlederen var meget opmærksom på arkitektur og placering på grunden allerede på dette tidspunkt.
Efterfølgende var det processen i forhold til design af huset, og gennem denne proces blev vi præsenteret for et hus, der var ret langt fra det, vi havde forestillet os, men udelukkende på den positive måde. Vi kunne hurtigt se, at vores arkitektoniske kundskaber kom til kort, og vi kunne med det samme bedre lide KFS’ fortolkning af vores ønsker.
Gennem denne proces blev det endnu mere klart for os, at valget af KFS var/er det rigtige for os. Mere eller mindre alt kunne lade sig gøre, og vejledningen og forklaringen på de valg, KFS havde truffet, var gennemtænkte og baseret på vores ønsker.
Da byggeriet gik i gang, fik vi en snak med vores byggevejleder omkring opstart og nogle ønsker, vi havde i den forbindelse, og vi fik et rigtig godt forhåndsindtryk af vores byggeleder. Som byggeriet skred frem, så var der ingen tvivl om, at byggelederen var et rigtig godt match til os. Vi var altid velinformerede, ingen spørgsmål var dumme spørgsmål og små rettelser kunne laves med det samme. Hvis vi til tider fik en eller anden idé eller kom på et spørgsmål i weekenden, så kunne vi med sikkerhed vide, at vi ikke behøvede at følge op på det, for byggelederen var altid opmærksom på at få svaret os hurtigst muligt.
Gennem byggeriet har der været ting, som vi har ønsket ændret, nedgraderet eller opgraderet, og dialogen om disse ting, er, uden undtagelse, blevet indfriet hurtigt, venligt og professionelt. Vores helt klare indtryk i denne proces, var, at vores kontaktperson hos KFS var vores ”problemknuser”, der kunne få alt til at ske.
Alt i alt har vi haft en oplevelse med KFS som vi ikke havde turdet håbe på, da vi startede med at drømme om vores nye hus.
Vi kan kun give KFS vores varmeste anbefalinger og hvis vi skulle bygge igen, ville vi uden tøven vælge KFS igen.
Unik funkis-villa med alle ønsker opfyldt
Vi byggede hus med KFS-boligbyg i løbet af 2023. Vi mødte dem første gang til Byg og bo-udstilling i 2022, hvor vi oplevede god kemi med byggerådgiver Jonas, der hurtigt forstod vores vision og hjalp os til, at få sat rammerne for et arkitekttegnet hus som var værdigt til vores udsigtsgrund, men samtidig til at betale. Det indledende tilbud var konkurrencedygtigt i forhold til både tilbud fra en tilsvarende leverandør, der tilbyder individuelle arkitekttegnede huse, men også et typehusfirma som vi havde taget i betragtning. Her har det haft betydning, at vi har bygget på en meget skrånende grund som ikke alle typehus-firmaer har interesse i.
Vi har i processen været rigtig glade for samarbejdet med vores arkitekt Stefan. Stefan blev ved med at tegne og redigere til alle vores ønsker til indretning var opfyldt. Vi siger på et tidspunkt til ham, at vi godt kan gå på kompromis med det sidste ønske. Men Stefan gav det et forsøg mere og løste udfordringen så alt faldt på plads.
Vi har været i den situation, at vi har boet i gå-afstand til vores byggeri. Det har betydet næsten daglige besøg på byggepladsen og vi er altid blevet taget godt imod af både KFS' egne håndværkere og af underleverandører. Vi har enkelte gange oplevet småting undervejs som ikke var i overensstemmelse med tegningerne. Her har vi blot rettet henvendelse til KFS, og fejlene blev hurtigt rettet. Vi havde ved en fejl accepteret forkert højde på strømstik til fjernsyn, ligesom vi godkendte forkert placering af rør til vaskemaskine. Da det gik op for os, tog vi dialogen direkte med henholdsvis elektriker og vvs'er, som ændrede i overensstemmelse med vores ønsker uden beregning.
Vi har ikke oplevet at det har haft betydning for opgaveløsningen at de fleste håndværkere har været underleverandører, men har tværtimod haft en oplevelse af at være blevet mødt af specialister. Håndværkerne har haft gode spørgsmål til os når vi har været forbi, men har også kunnet rådgive os i forhold til deres erfaring. Vi har haft en ekstern rådgiver på som har gennemgået byggeriet og sagt god for det.
Det eneste punkt vi mener KFS burde have håndteret bedre, er i forhold til jordarbejdet. Vi fik et overslag i det indledende tilbud, som vi senere får at vide ikke kommer til at holde. Man estimerer her at det kommer til at koste 60.000 kr. mere. Da jordarbejdet er færdigt rykker vi for den endelige pris, men får at vide, at de ikke kan give os den endnu. Vi rykker én gang senere i processen uden at få svar, og får herefter først prisen i forbindelse med den endelige regning. Det viser sig, at jordarbejdet nu er mere end 100.000 kr. dyrere end første estimat. Da huset nu står færdigt og alle materialevalg og tilvalg er udført, er der naturligt nok ikke mulighed for at spare andre steder for at finde penge til ekstraregningen. Vores skriftlige kritik af netop dette punkt, får vi heller ikke nogen tilbagemelding på. Vi har efterfølgende fået en skriftlig beklagelse fra indehaveren Ditte Maria, som giver os ret i, at forløbet i forhold til jordarbejdet ikke har været godt nok.
Vi er endt ud med et pragtfuldt funkis-hus der på alle måder lever op til vores forventninger og til placeringen med udsigt til skov og sø, og vi anbefaler gerne KFS-boligbyg til andre.
Nybyg i Skæring
Vi flyttede ind i vores drømmehus i februar sidste år, og vi har været rigtig godt tilfreds hele vejen igennem.
I designprocessen af huset kom vi på afveje en enkelt gang i forhold til plantegningen, men vi fik heldigvis rettet op på det, efter en anden arkitekt lavede en “second opinion” på det.
Selve byggeprocessen har været til UG! 👌🏽 Vi er utrolig glade for vores - stor og varm anbefaling herfra!
Trækker sagerne i langdrag
Vores oplevelse af K.F.S. Boligbyg er langt fra tilfredsstillende.
Vi byggede hus i 2018, og byggeriet blev forsinket i 3 måneder, udelukkende grundet firmaets dårlige projektstyring. Alligevel troppede de op med en advokat i stedet for at løse de problemer og mangler de afleverede huset med.
De har vist sig at være ude af stand til at overholde skriftlige aftaler, endda dem indgået med deres egen advokat. På trods af, at der blev aftalt udbedringer, svarer de ikke på vores henvendelser. Hvis de endelig svarer er der ikke andet end udenomssnak, dårlige undskyldninger og halve løfter, som de så render fra når vi – igen – rykker for dato for udbedring af mangler.
Om K.F.S. Boligbyg’s manglende vilje til udbedring af mangler skyldes dårlig økonomi, eller om grunden skal findes andetsteds, kan vi kun gisne om. Faktum er, at de ikke overholder deres kontraktlige forpligtelser. Lignende anmeldelser taler deres tydelige sprog.
Hvis man alligevel vælger at arbejde med K.F.S., er rådet klart: Hold penge tilbage til 1 og 5 års gennemgangen, og sørg for at have din egen advokat med helt fra begyndelsen. Kryds også fingre for at intet går skævt. For du skal ikke forvente at få alt udbedret, uden problemer.
1 år efter aflevering af hus.
1 år efter aflevering af hus.
Det er i dag ca. 1 år siden vi flyttede ind i vores drømemhus.
Rigtig god dialog med både sælger, matrialevalg, byggeleder og service afdeling undervejs og efter færdig byggeri.
Vi er super glade for det færdige resultat.
Der var et par små bump under vejs i byggeriet (det vil aldrig kunne undgåes) , men blev hurtigt løst.
Vores 3. KFS hus
Vores 3. KFS hus. Og vi er stadigvæk fan af firmaet. Vores første hus købte vi "brugt" det var ca. 1/2 år gammelt, Og der var også dengang en super service, hvor KFS kom ud og rettede de småting vi nu måtte have fundet selv flere år efter overtagelsen. Det andet hus fik vi tegnet, som vi ville have det og KFS byggede uden de store udfordringer - de var fair under hele processen. Det 3. hus er et udstillingshus som vi faldt for - lækkert, høj kvalitet, fede detaljer og lige til at flytte ind i. Super service fra KFS side hele vejen igennem. Det vi synes allerbedst om, er at vi ikke føler, at der bliver gået på kompromis med udførelsen, materialevalg og idérigdom og sidst, men ikke mindst KVALITET. Vi er kæmpefan af KFS og kan klart anbefale firmaet.
Vi har givet 1 stjerne,man kunne ikke give mindre
Vi har givet 1 stjerne, man kan ikke give mindre.
Vi har bygget hus med KFS, det har bestemt ikke været positivt. Vi kom selv med tegningen, så de skulle bare lave beregningerne. Vi mødte Anders Uhrenholdt på Byg og Bo i Hinnerup. En rigtig fin fyr, meget sympatisk og med gode idé'er. Han kom ned og så grunden, hvor huset skulle bygges allerede ugen efter, hvor vi snakkede om projektet. Det var rigtig godt. Så kom vi nærmere og vi kørte til Støvring og talte igen med Anders. Mens vi talte, kom Ditte Maria ind og præsenterede sig. Det var ok, hun viste ansigt. Men det var også den eneste gang vi så hende og derefter eksisterede hun slet ikke. Svarede ikke mails og tog ikke telefonen. Desværre rejste Anders inden vi kom rigtig igang. Søsteren Inge skulle hjælpe og råde med materialer. Egentligt ok, indtil vi kom igang med byggeriet. Der var så en del fejl og en del, hun ikke vidste noget som helst om, hvilket medførte store fejl og mangler i materialelisten, som førte til forkerte leverancer med deraf følgende forsinkelse af byggeriet. Ydermere tillod KFS sig at bruge vores tegninger som inspiration på deres hjemmeside uden at spørge os, hvilket ikke er lovligt. Pga. de mange fejl, fandt man pludseligt ud af, at vinduer og døre ikke kunne åbne/lukke pga. konstruktionsfejl i udhæng og underbeklædning. Vi blev indkaldt til møde omkring løsning af dette problem. Det holdt hårdt at finde en tilfredsstillende løsning, de mente, at de ikke kunne klare flere udgifter, at det havde været dyrt nok nu, men det er jo ikke vores skyld ej heller vores problem. Det er dem, der har lavet så mange fejl, så man tror, det er løgn. Vi har polyurethangulve i hele huset (undtagen badeværelset), et rigtig flot gulv lagt af Epoxy Design, lige som vi gerne vil have det, MEN planlægningen var helt forkert. Det fik jo ikke nok tid til at hærde, især ikke kælderen, hvor
blev lagt 2 dage før vi skulle flytte ind. Dagen efter det var lagt måtte de skifte alle afløbsrør i kælderen pga. flydespartel i rørene, og dermed har de gået rigtig meget på gulvet og der er rigtig mange fodspor, og det kan ikke repareres, det kræver et helt nyt gulv og det ville de ikke give. Et hul i kældergulvet til en madelevator blev lavet for stort, hvilket medførte efterreparation af gulv. Den efterreparation vil altid være synlig. Det tog mere end 1 år, før de accepterede, at det var deres fejl, og fik udført reparationen.
Efter at have boet i huset ca. 1½ år hyrede vi en advokat. Dette satte skred i tingene, så vi kunne få afsluttet forløbet og komme videre med livet.
Det har været fejl på fejl, men fejlene har ligget i planlægning, koordinering, beregninger, indkøb af forkerte varer, osv. hos KFS. Der har været stor udskiftning i byggeledere og håndværkere under hele projektet.
Der kunne skrives en stor bog omkring dette skrækkelige forløb, men vil man høre mere eller har spørgsmål, må man gerne ringe til mig på tlf 21 24 62 69. Vi vil fraråde på det kraftigste, at man bygger med KFS. Vi har også hørt om andre her i området her omkring Aarhus, hvor det er gået helt galt.
Det værste er, at de er så arrogante og uprofessionelle i ledelsen og på kontoret. De er direkte uforskammede. Og Ditte Maria er helt forfærdelig og fuldstændig usynlig. Hun behøvede ikke vise ansigt før man skrev under, det ville være bedre, hvis hun var synlig og imødekommende under byggeforløbet.
Ærgerligt, at det skulle ende sådan, vi havde glædet os til at bygge det hus, det startede så godt med Anders Uhrenholdt, men det har været 3 hæslige og opslidende år.
Dog vi rose John hos Invita Køkken i Aalborg, Epoxy Design og el-firmaet (Mathias), de har været gode og professionelle. Og tak til Lars Sørensen, serviceleder, som tog os alvorligt og fik gjort tingene færdigt. Han er i øvrigt den eneste, der har sagt undskyld for forløbet.
Afleveringen var under al kritik hvor bl.a. økonomichefen var direkte uforskammet, i forbindelse med, at vi ville tilbageholde et mindre beløb pga. MEGET stor mangler. Det var et meget beskidt hus med mangler og rod, fx. en murebalje i kælderen med vand og affald i, og byggeaffald både ude og inde. Det var her det kunne være godt, hvis direktøren kom på banen. Men Ditte Maria var slet ikke eksisterende. Måske opgaven var for stor for hende. Vi hørte intet fra hende. Og vinen og den fine bog de ville give os i gave, frasagde vi os, vi vil hellere have en ordentlig tone og behandling og et færdigt hus.
Super spændende byggeproces med KFS
Super spændende byggeproces med KFS
Vi har bygget hus med KFS og er super glade for resultatet.
Byggerådgiver Mads var god til at vise os muligheder indenfor de rammer vi havde og økonomien viste sig at holde stik.
Arkitekten Stefan lavede en fin tegning med de ønsker vi havde og i fin overensstemmelse med naturen omkring huset.
Inge guidede os perfekt gennem materialevalg i overensstemmelse med vore behov og ønsker samt med tanke for helheden i huset.
John fra Invita var hurtig til at vise os tegninger af flere af vore ønsker så vi let kunne vælge de rette elementer til vores hus.
Byggeleder Thomas kørte byggeprocessen med sikker hånd trods efterårets luner og mudret smal vej til byggepladsen.
Vi havde mange spørgsmål undervejs som Thomas hurtigt besvarede og vi var trygge gennem processen da Thomas altid havde overblikket i orden og hele tiden fik det hele til at glide og hvor kvalitet stod forrest.
De små fejl der var ved gennemgang blev rettet på en uge og huset var klar til aftalt tid - rengjort og flot.
De bedste anbefalinger herfra til KFS
Super god oplevelse med hus nr 3 med…
Super god oplevelse med hus nr 3 med KFS de laver bare nogle mega fede løsninger 😉👍mvh Mads og Helen
Kvalitet og alt blev leveret som lovet efter tidsplanen af KFS
Vi har lige haft 1-års eftersyn på vores dejlige KFS-hus. Vi gennemgik først huset med vores byggesagkyndige, og vi kunne sammen med ham kun finde ganske få småting.
Det vi har sat mest pris på i vores samarbejde med KFS er:
1) De bygger stadig fuldmurede huse - det gør kun ganske få byggefirmaer i dag.
2) Vi har haft egen arkitekt hos KFS, som har lyttet til vores ønsker og vi har fået lige det hus vi ønskede os.
3) Gode håndværkere som var stolte af at lave et godt stykke arbejde.
4) Arkitekten har taget hensyn til grundens beliggenhed, så vi udnytter vores fantastiske udsigt optimalt. Samtidig er huset bygget, så vi altid kan finde en krog med læ.
Alt i alt har vi haft en rigtig god oplevelse.
Hvis vi skulle sige en smule, der kunne trække ½ stjerne fra, så er det pga.:
- at det kan være svært at komme igennem til KSF pr. telefon.
- at vi har oplevet høje priser, når vi har ønsket at skifte standardelementer ud, som fx toiletter.
God helhedsoplevelse med KFS
Vi har bygget med KFS og flyttede ind 1. april 2020. Jeg har ventet med at skrive anmeldelsen for også at få opfølgningen med - der er trods alt et "efterslæb" når man bygger et hus.
Vi var igennem en lang proces ifht. at vælge byggefirma og valget endte på KFS bla. arkitekten kunne tegne det hus vi ville have og KFS derefter kunne bygge huset. Det gav også et godt overblik over økonomien.
Frederik tegnede vores hus, Jonas havde det overordnede overblik, Inge inspirerede ifht. materialevalg, Lars har haft styringen efter indflytningen og Ditte har været god til at følge op. Generelt har vi følt os i rigtig gode hænder og dialogen har været god. Dertil skal nævnes at Ove (Invita) også har været en uundværlig sparringspartner.
Vi har haft dygtige håndværkere på projektet og samarbejdet med vores byggetilsyn har været fint. Opfølgningen efterfølgende har også været fin. Opfølgning/udbedring tager tid, men der har ikke været diskutioner/slåskampe med KFS.
Vi har udendørs betonpool og det havde været genialt hvis KFS kunne have stået for det projekt - eller at vi kunne have fået den støbt samtidig med fundamentet. Det var desværre ikke en mulighed.
Vi kan kun give KFS de varmeste anbefalinger.
Vi har haft en rigtig god oplevelse med at bygge med KFS Boligbyg
Vi har gennem hele processen oplevet at få en grundig og personlig rådgivning, som har gjort, at vi under hele forløbet har følt os meget trygge. Ditte og Frederik hjalp os godt igennem hele processen omkring at få tegnet vores drømmehus, og de havde begge undervejs en masse gode ideer, som resulterede i unikke løsninger, vi nok ikke selv var kommet på.
Selve byggeprocessen forløb uden de store bump på vejen på trods af, at vi byggede en meget kold vinter.
Til 1 års gennemgangen var der ikke mange punkter, og de punkter der var, blev der hurtigt taget hånd om.
Alt i alt er vi bare rigtig glade for vores hus, og glæder os til, at vi snart også kan tage børneværelset i brug :)
Kaos på kaos
Kaos på kaos. Ikke anbefalet
Intet mindre. De skifter ansatte hver uge så det umuligt at lave en aftale da manden der kommer til sit nyt job mandag morgen ugen efter igen igen starter på 0. Forsøger man derimod at gå til Direktøren af firmaet bliver man også spist af med snak fra de varme lande. Hold jer lang fra kfs! Holder mig anonym da vi stadig slås med dette firma og vores projekt er fyldt med fejl, da deres håndværkere åbenlyst også er på ugebasis.
Efter godt 3 års kamp med KFS Boligbyg…
Efter godt 3 års kamp med KFS Boligbyg er vi omsider ved at være i mål, men det skulle tage intet mindre end 3 år og flere ture forbi boligadvokaten.
Det sidste vi mangler at få ordnet nu er de 16A stik vi har i vores carport vi fik lavet til at kunne lade elbil, men det viser sig desværre at vi kun kan bruge ét af disse stik ad gangen. Mit spørgsmål til KFS er, hvorfor har vi så betalt for 2? Tjah..
På elplanen står der endda, 2x 16amp kraftstik.
Jeg har selvfølgelig spurgt KFS om de vil udbedre. Men det vil de ikke.
Doświadczenie Trustpilot
Każdy może napisać recenzję na Trustpilot. Osoby, które wystawiają opinie, mają prawo do ich edytowania lub usuwania w dowolnym momencie. Będą one wyświetlane, dopóki aktywne jest konto.
Wykorzystujemy wiedzę odpowiednio wykwalifikowanych pracowników oraz sprytną technologię, aby chronić naszą platformę. Dowiedz się, jak zwalczamy fałszywe recenzje.
Dowiedz się więcej o procesie recenzji Trustpilot.
Weryfikacja może pomóc zapewnić, że recenzje, które czytasz na Trustpilot są napisane przez prawdziwych ludzi.
Oferowanie zachęt w zamian za pisanie recenzji lub wysyłanie próśb o ich wystawienie w sposób selektywny może wpłynąć na TrustScore, co jest sprzeczne z naszymi wytycznymi.







