Region Hovedstaden Recenzje 

Jeg blev i onsdags opereret for galdesten, og jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed over for al personale. Sygeplejersker, anæstesilæge, kirurg - ja alle var søde, venlige og meget omsorgsfulde.
At jeg så opdager, at jeg ikke har et eneste sår, men at Haytham Al-Tayar har foretaget indgrebet gennem navlen! Ja, det er fantastiskt - jeg forstår ikke, at det kan lade sig gøre :) Tak for god behandling :)

Besvimede en lørdag nat på mit toilet, og faldt og slog hovedet - og blev syet søndag morgen. Det var midt i et vagtskifte, og klokken var 8:30 - så der var også en del berusede folk / patienter at holde styr på.

Det var den 6. september jeg var der.

Fik hele tiden en update på hvornår det ene og det andet skulle foregå, fik update på ventetid og estimat på hvornår det var min tur. Det var for mig, og sikkert også andre en vigtig del af en behandling, at man orienteres i den grad personalet nu synes man bør vide tingene.
Sygeplejersker og læge var meget imødekommende, i særdeleshed når man tænker på alt det som foregik omkring dem.

Jeg har på det seneste, ad flere omgange, været på Bispebjerg Hospital og har i alle tilfælde haft en positiv oplevelse. Personalet er bare supersøde og gør virkelig en indsats for at man føler sig tilpas.Stor tak til dem ;¤ )

Jeg kom på Bispebjerg hospital efter at have ringet til 1813 om morgenen da min fod var blevet blå efter den var
Blevet stødt , jeg ankommer til Bispebjerg og venter 3 timer , bliver sendt til røntgen , venter 2 timer og får så af vide at det er en forstuvning og der bliver sagt på en nedladende måde det blå er bare fra slaget og at jeg skaber mig , og sætter mig ind i hovedet at det er mig der er en pivskid, bliver ringet op dagen efter og får af vide de har tjekket min røntgen billeder igennem igen og min fod er brækket 2 steder ,jeg har stadig smerter!!!! Men ifølge lægen kan det klares med 2 panodiler . Kom til skade igen med min fod igår og kunne lugte betændelse fra min storetå , ventede 4 timer og kom ind til den mest nedladende læge nogensinde som ikke vil lytte til hvad jeg sagde eller svare på mine spørgsmål , selve undersøgelsen tog 20 sek hvor han trykkede et sted og sagde gør det ondt her hvor jeg svarer nej det er længere oppe hvor han vendte om på sin hæl og gik og jeg gik selv af ren raseri hvad er det for en behandling af patienter i burde skamme jer!!!

Som far til 2, snart store børn, har vi nu besøgt skadestuen 3 gange i de sidste 9 år. Heldigvis ikke rigtigt alvorlig ting, men 2 mindre brud og et mindre sår. Alt er endt godt. Vi har ifbm. de 3 skader været 2 gange på Bispebjerg, 2 gange på Gentofte og 1 gang på Hvidovre (til både behandling og check)

Desværre kan vi konstatere, sammen med andre vi har talt med, at der er noget helt grundlæggende galt på Bispebjerg. Her på Trustpilot får Gentofte en rating på 8.1, Hvidovere 6.6 og Bispebjerg 3.5 - dette er ikke tilfældigt.

I torsdags blev vi af 1813 henvist til Bispebjerg for 2 gang på 9 år. Vores første besøg var en farce, med ventetid på +6 timer og en komplet fejlagtig behandling. Vi forlod den gang Bispebjerg efter 6 timers venten og blev behandlet på Gentofte efter ca. 20 min. Denne gang skulle historien gentage sig.

- Vi ankom torsdag morgen kl. 06.30 og blev sendt ind i et venteværelse, vi var de eneste patienter
- Efter mere end 6 1/2 times venten, hvor så godt som ingen patienter, var blevet behandlet - havde vi haft kontakt med en læge i ca. 15 minutter og blev sendt hjem
- Ved en meget effektiv og professionel kontrol ugen efter på Hvidover, fik vi, som sidst, at vide at behandlingen var stik imod den korrekte procedure

Det er på mange måder sørgeligt at se et system gå så grundlæggende i stykker, som vi har oplevet på Bispebjerg. Det er tydeligt at se på de slidte omgivelser og det trætte personale, at noget er galt.

Jeg tør ikke igen tage min familie med til Bispebjerg.

Jeg blev indlagt med et brækket kraveben og hjernerystelse efter et fald og lå til observation på neurologisk afd i tre dage, inden jeg i vrede udskrev mig selv. De kunne ikke smertedække mig og da jeg på tredjedagen får en ny læge, drosler han det smertestillende ned til to panodiler "for morfin kan jo give afhængighed". Værsgo at sove på det.Og det er et kraveben, der er på vej ud af skulderen på mig! Lå på en kaotisk 6 mandsstue med konstant trafik og råben og skrigen.To uger senere er bruddet skredet og de beslutter at operere akut dagen efter. Møder kl 10, gøres klar og venter på en portør. Men ingen kommer og timerne går. Kl 16 får jeg at vide at man ikke kan operere mig alligevel den dag, min operation er aflyst. Jeg skal møde næste dag kl 7 om morgenen men så er jeg også den første. Kommer til efter 11 og vågner op på ortopædkirurgisk i en firemandsstue. De forsøger at lægge en smerteplan, men kan ikke dække mig og begynder at antyde jeg må være narkoman siden, jeg kan tåle så meget uden nævneværdig bedring! De lægger tre blokader, een hver dag, som fiser ud af kroppen i løbet af 6 timer. Den sidste blokade forsøger de at bestille akut om natten fordi jeg er så forpint jeg græde af smerte, men de bliver nedstemt af anæstesiologisk. Jeg får blokaden 12 timer efter det lovede tidspunkt, som var kl 8 om morgenen. Efter 40 timer i ekstrem smerte og uden søvn vælger jeg at udskrive mig selv. Der dukker en overlæge op, og vil slette det meste af min smertestillende, på trods af hans kolleger har ordineret det af flere omgange. "De er kun forvagter, jeg er jo OVERlæge!" vrængede han. Det viser sig, at de ikke kan finde det, der er skrevet om både mine ordinationer og mit forløb, fordi der eksisterer to elektroniske systemer og de skriver hver især hist og pist lidt i det ene og lidt i det andet. Den enkelte stjerne er til natsygeplejerskene Rene og Øjvind og de andre slidte, trætte medarbejdere der havde en smule empati tilbage og som konstant undskyldte på hospitalets og deres kollegaers vegne over min behandling. I øvrigt fint at ansætte udlændinge, men de tre østeuropæiske sygeplejersker som jeg blev udsat for, forstod ikke grundlæggende dansk (eks: "hvuddan har du deeeet?" Mig: "Det er blevet værre" sygeplejerske "Aaaah, det er bliven BÆDRE, eh??" ) og jeg kan ikke forestille mig, at det ikke kommer til at koste menneskeliv på den lange bane. Bispebjerg Hospital er på ingen måde anbefalelsesværdigt.

Jeg har haft en rigtig dårlig oplevelse med min behandling på Bispebjerg Hospital. For det første måtte jeg vente længe på at få min første tid. Efter den første tid, bestiller lægen en MR scanning til mig, som jeg pr. brev finder ud af, jeg først kan få 5 måneder senere! Da dagen for min MR endelig oprandt, sad jeg og ventede i 2 timer på at komme ind til scanningen! At jeg brugte adskillelige timer af min dag på at sidde og vente og oveni havde ventet 5 måneder, fik mig til at føle mig så ligegyldig i systemet. Jeg blev så frustreret, at jeg faktisk ikke kunne holde tårerne tilbage og flere gange måtte gå på toilettet for at græde. Nu, måneder efter, skulle Bispebjerg have sendt resultaterne af min MR til Gentofte Hospital, men dette var heller ikke i orden. Så jeg måtte bruge tid og penge på ikke at komme videre med min undersøgelser og mine smerter (igen), da de søde læger og sygeplejersker på Gentofte ikke kunne hjælpe mig før de havde billederne. Jeg måtte derfor tage hjem igen uden at jeg fik det, jeg var kommet efter og igen med en følelse af, at jeg bare var et nummer i rækken. Synes det har været en forfærdelig oplevelse, at jeg har følt mig så ligegyldig i et system, som jeg spytter en stor del af min indkomst i. For under al den ventetid har jeg bare haft smerter og er blevet begrænset i det, jeg elsker allermest ved mit liv - at jeg kan bevæge mig og udfordre mig selv og min krop.
Og så kan det godt være jeg "bare" er en ung, stærk sportspige med ondt i håndleddet, men hvis dét at jeg er begrænset i min hverdag, betyder noget for min livskvalitet, så er det ikke okay, at jeg skal føle mig så lille og uvigtig i det offentlige system.

Vi ankommer i god tid og på trods af at vores aftale har været planlagt i lang tid og hospitalet (herunder lægen) ved at vi skal til samtale med hende kl. 8.00. Selvom det er en. Meget tidlig aftale så dagens strabadser knap nok kan nå at komme i vejen for tidsskemaet, så kommer vi alligevel først til mere end et kvarter senere.
Måske hvad man kan forvente af et hospital, men alene det at man kan forvente det viser at der er noget helt galt med hospitalsvæsenet.
Stram nu op og lever den verdensklasse service som vi betaler for.

De mangler empati, snerre, nedgøre patienterne.
De burde ikke arbejde med mennesker, på den måde de behandler dem. Forstår ikke de har taget sygeplejeske uddannelsen, det er nemlig dem der er værst. De går rundt små dronninger men de har ikke noget at ha`den i.
Min mor har været indlagt der over flere gange og jeg er som datter (der selv arbejder indenfor sundheds-systemet) er rystet over at se den måde de behandler patienterne på, de respektere dem ikke.
Så håber inderligt at min mor ikke skal derover igen!

Jeg blev indlagt 2 gange på 1 uge. Første gang kom jeg ind på en delestue, Snoren man trækker i til klokken, var møget ind i "kaffe" lignede nu gammelt blod. Det var åbenbart for meget og bede om at den blev ordnet, så sygeplejersken klippede det ulækre stads af med en sur mine. Efter jeg har ligget der lidt, kigger min kæreste på lagnerne som man kan trække for mellem sengene, de er også fyldt med pletter som lignede "kaffe" Men som man kunne se var tørt blod. Dette ville de ikke skifte da det ikke var deres problem. Så vi undgik og røre ved det så godt som muligt. Vi havde kun sure sygeplejersker som ikke kunne fortælle hvad planen var, og der nok skulle komme en læge. Der var kl ca 10, Lægen kom da kl var 21. Og vi fik besked på at jeg godt kunne tage hjem med noget penicillin. Fint nok. 2 gang var jeg utrolig dårlig, igen om morgen, Jeg har ikke snakket med den samme læge 1 gang, og de alle sammen siger noget forskelligt. Nu blev jeg sendt hjem med besked om at hvis jeg blev dårlig, skulle det gå igennem egen læge nu, jeg har været syg i 3 måneder, og min egen læge har opgivet mig, han kan simpelthen ikke hjælpe mig. Så han har sendt mig til Bispebjerg hver gang. Nu dropper Bispebjerg mig også, de siger jeg ikke er gammel og syg nok til nogen videre undersøgelser. Selvom det har stået på i så lang tid. Gud ske og tak for at jeg har fået en henvisning til en privat klinik som vil hjælpe mig, når de ikke vil! Ikke syg nok!

Dejligt hospital med kvik og hurtigt personale .. Jeg havde forkammer flimmer hurtig blev jeg stødt,,og hurtigt hjem igen.. De åbner kl 07,00 og lukker akut skade afd kl 22,00 ....Derfor er det jo ikke sjovt at være syg....

Jeg har gentagne gange været på bispebjerg sygehus, både på skadestuen og andre afdelinger.
Især på skadestuen oplevede jeg et stort personale af sygeplejersker, trods den var 5 om morgenen, der dog havde mere travlt med at sidde i deres opholdsstue og drikke kaffe, end at hjælpe os der var kommet til skade. Man følte sig til meget besvær.
I venteværelset var klamt og ulækkert, der lå skrald overalt.

Alt i alt har jeg bare altid blevet mødt at nogle utroligt uvenlige medarbejdere, der har snakket en smule ned til en og ikke været interesseret i at hjælpe en.

Jeg har ad flere omgange været på Bispebjerg Hospital og har i alle tilfælde haft en positiv oplevelse.

Umuligt for mig at skrive, uden at blive totalt negativ i omtale. Men fortæller det kort:

Bliver operet for dobbelt brud i venstre skinneben. Af personlige årsager ønsker jeg ikke at modtage blod. Hvilket normalt heller ikke nødvendig i den slags sager.
Men lægen fortæller at det dør jeg af.
Mens jeg ligger og venter, skal jeg faste, jeg kan først komme til over døgn senere. Så jeg faster og tørster i ca. 36 timer.

Inde på operationsstuen:
Da jeg skal rygmarvsbedøves bliver jeg stukket 5-6 gange i ryggen uden det lykkedes anastæsilægen at gennemføre lokalbedøvelsen
Ved opgvågningen bliver temperaturen taget i øret, begge gange med massive mængde smerter i øret.
På stuen efter opvågning, bliver der tilkaldt hjælp (ved at hive i snoren) ved smerter i ønsket om noget smertestillende, en sosu assistent råber: Hvem fanden ringer nu.
Da hun kommer ind på stuen råber hun: Hvad vil du?
Jeg siger: Noget smertestillende til smerterne i mit ben.
Hun råber: Det kan du ikke få, vi er ved at lave rapport.

Da de skal flytte sengen ind på værelset, knalder de den op i radiotoren, så hele sengen ryster.
Jeg kunne intet få at vide om noget somhelst af hvad der sker.
Kun at jeg fik en metals dims ind i benet.