Jeg lejede en bil i 5 dage på Færøerne…
Jeg lejede en bil i 5 dage på Færøerne i maj 2026 hos Justdrive.fo.
Valget faldt på en obligatorisk basisforsikring med en selvrisiko på 7.000 kr.
Jeg modtog ordrebekræftelse og lejebetingelser og gennemgik alle dokumenter grundigt. Ingen steder fremgik det, at der senere hen ville blive opkrævet et depositum.
Ved afhentning i lufthavnen blev vi så oplyst om, at vi skulle stille et depositum på 9.500 kr.
Jeg modsagde mig dette forhold da justdrive ikke tidligere havde oplyst herom.
De 9.500 kr i depositum afstedkom bl.a. af selvrisiko på 7.000 kr.
Justdrive henviste til en generel omtale af depositum under spørgsmål/svar på deres hjemmeside, men hverken beløbets størrelse eller de konkrete vilkår fremgik af lejebetingelser eller ordrebekræftelse.
Den manglende oplysning af depositum er efter min vurdering i strid med Forbrugeraftaleloven, hvilket jeg også gjorde virksomheden opmærksom på.
Da ingen af os havde mulighed for - eller havde lyst til - at stille et så stort depositum, var alternativet at tilkøbe en ekstra forsikring til 199 kr. pr. dag, som reducerede selvrisikoen og depositummet til 3.500 kr.
Vi kunne også vælge en endnu dyrere forsikring, til 249 kr. pr. dag, for at få depositummet ned på 1.000 kr.
For at komme videre, valgte vi forsikringen til 199 kr. pr. dag.
Denne praksis fra justdrive.fo, oplevede vi begge som et ubehageligt og uhensigtsmæssigt pres for at købe ekstra forsikring, som jeg ikke havde haft mulighed for at tage stilling til inden ordren blev bekræftet.
Vi fik dog en gratis opgradering af bilen som kompensation for “misforståelserne” omkring depositummet.
Den første dag med lejebilen, opdagede vi problemer. Bl.a. andet mærkelige lyde fra motoren, mange ridser og skrammer samt gammelt rugbrød under førersædet.
Jeg dokumenterede forholdene med billeder og sendte dem til Justdrive. I løbet af ugen rapporterede jeg yderligere fejl og bad dem kontakte mig, hvis bilen skulle til eftersyn. Jeg modtog aldrig noget svar.
Ved aflevering, fyldte vi tanken op.
Jeg gjorde derfor justdrive opmærksom på, at bilen havde mindre brændstof ved afhentning end ved aflevering, selv efter opfyldning. Her fik vi mindre kompensation.
Jeg ville gerne have at bilen blev gennemgået inden vores afrejse, hvilket justdrive gjorde, så vi kunne få lukket aftalen.
Vi fik bekræftet skriftligt, at sagen var afsluttet og jeg fik mit depositum på 3.500 kr tilbage.
Dagen efter hjemrejse, hævede Justdrive dog yderligere 610 kr. på min konto for tunnelafgifter, som vi allerede havde aftalt skulle dækkes som kompensation. Efter en telefonsamtale erkendte virksomheden fejlen, og beløbet blev tilbageført.
Samlet set var oplevelsen stressende og utilfredsstillende. Selvom Justdrive kompenserede for nogle fejl og misforståelser, ændrer det ikke på, at vi følte os presset til at købe en ekstra forsikring på grund af et depositum, som ikke var oplyst før afhentningen.
Efter min opfattelse skal oplysninger om depositum fremgå klart og tydeligt, inden kunden indgår aftalen. Derfor bliver dette både første og sidste gang, jeg lejer bil hos Justdrive.



