Dejligt hotel i Luneburger Heide
Vi har lige haft et pragtfuldt ophold på Zur Heidsnucke - dejligt værelse og omgivelser. Morgenmad var rigtig lækkert med et stort udvalg. Aftensmad var buffet, hvilket passede os godt, idet vi selv kunne vælge. Stort udvalg til forret, hovedret og dessert - alt velsmagende. Venligt og hjælpsomt personale. Efter cykelture eller udflugter benyttede vi særdeles gerne wellnessområdet med saunaer og swimmingpool. Badekåber og håndklæder blev naturligvis leveret. Derefter en drink i deres skønne gårdhave. Kan varmt anbefales








