Fusk med minusrenter strafbare
Bank-bosser kan få ni-dobling af straf for finans-fusk
Af Jørgen Mejrup
Niels Juels Vej 36
Svendborg
De toneangivende bank-bosser må drages til ansvar for, at bankkunder fortsat får lænset deres opsparingskonti af negative renter. Centralbankerne kalder selv "øvelsen" for "finansiel undertrykkelse." Alene betegnelsen "undertrykkelse" signalerer forbrydelse!
Indtil der foreligger en endelig dom i de sagsanlæg, der e r rejst mod tyske
banker, kan pengeinstitutterne ufortrødent forsætte med at "pelse" sparerne.
Selv om tyske domstole har afsagt flere ens domme, der kender minusrenterne for ulovlige, sætter bankerne naivt deres lid til, at de overordnede domstole i EU i sidste ende tilsidesætter de mindre retters afgørelser, der dømmer renterne ulovlige.
Først når EU-domstolen får de højeste retters domme ind til vurdering, kan domstolen fastsætte, hvad der i fremtiden skal være gældende ret i hele EU.
Men ingen har hidtil stillet det afgørende spørgsmål: Har bankerne i virkeligheden begået en strafbar handling ved deres rentemanipulation til skade for kunderne?
Anklagemyndigheden bør iværksætte en politimæssig undersøgelse af, hvad der gik galt, og foretage en grundig juridisk vurdering af, om strafferetsligt ansvar kan pålægges bankcheferne? Det åbner den nye lovs paragraf 290 B måske mulighed for.
De ansvarlige burde have anet uråd straks da "rentespøgelset" pludselig dukkede op. Minusrenterne et "eksperiment" - en fiktion opfundet af spekulanter på pengemarkedet og uden støtte i national lovgivning.
Pengeinstitutterne siger, at de følger "loven" og henviser til deres uindskrænkede mandat til at bestemme de enkelte landes rente, og pengepolitik.
Men er det nok til, at befolkningen og politiet tror på deres uskyld?
Bankerne burde - i det mindste - have sat minusrenterne på pause, da de første tyske retsafgørelser fald?
Før en handling kan anses for kriminel, skal gerningsmanden have udvist både viden og vilje til at begå forbrydelsen. Det er afgørende, hvad gerningspersonen har tænkt og - ved uagtsomhed - hvad gerningspersonen b u r d e have tænkt.
Det er derfor være svært at vurdere, om den mistænkte i gerningsøjeblikket har haft forsæt og hvilken slags forsæt, der i så fald kan være er tale om.
Det vil være unfair at rette mistanke mod pengeinstitutterne vilje (forsæt) til at overtræde straffeloven, da minusrenterne dukkede op.
Men hvad skal der til for at sandsynliggøre forsættets opståen? Vil bankernes passivitet overfor de tyske domstoles klare domme om den ulovlige praksis, være nok til også indicere et forsæt?
Politikerne i Danmark vedtog kort før årsskiftet en skærpelse af straffen for overtrædelse af den finansielle lovgivning, der nidobler strafferammen fra fire måneders fængsel til fængsel i tre år. (straffelovens § 290 B.)
Bestemmelsen retter sig mod uærlige topchefer og bestyrelsesmedlemmer i landets toneangivende pengeinstitutter. Men det er uvist, om de negative renter kan falde ind under den nye skærpede lov.
24 kwietnia 2022
Opinia niezależna