Lang svartid og trækker sagen i langdrag
Mette havde lavet flere testamenter for min afdøde mor. Efter hendes død går Mette i gang med at få boet udleveret fra skifteretten. Mette har arbejdet usædvanligt langsomt med sagen og været meget svær at få svar fra - det er en opfattelse, der også deles af andre arvinger.
Hun har heller ikke haft styr på, om jeg må repræsentere min mindreårige datter i boet, selvom der tilsyneladende er en fast procedure for det, når man taler med andre advokater og googler.
Efter fire måneder er arvingerne ved at få nok, da Mette nu direkte skriver:
______
"Jeg har en del andre sager, og kan ikke give denne sag al min tid.
Er dette ikke tilfredsstillende for dig, er du velkommen til at meddele skifteretten, at du ønsker mig udskiftet med en offentlig bobestyrer.
Sagsbehandlingen bliver næppe hverken hurtigere eller billigere af det, men det afgør du selv."
_____
Udover den nedladende attitude, så nægter Mette at videresende de nødvendige dokumenter til skifteretten, så hun rent faktisk kan få udleveret boet (og min mors lejemål dermed kan opsiges). Da jeg rykker efter en uge er det fortsat ikke sket noget og hun vælger at udtræde af sagen og dermed sætte den tilbage til start igen.
Mette har desværre både været utrolig svær at kommunikere med og har tilsyneladende ikke lyst/tid til at håndtere denne sag.







