Min fordom blev gjort til skamme…
Min fordom blev gjort til skamme hos Acqua Blu i Blåvand!
Mine forventningerne til restauranter i turistområder er som regel forholdsvis lave. Tit er jeg gået fra sådan et sted med tanke om at ”ja, de er jo ikke afhængige af stamkunder, for i næste uge kommer der et nyt ryk-ind i sommerhusene”.
Vi bestilte en pizza (Pizza al Gorgonzola) og en pastaret (Spaghetti Carbonara). Og det er da tæt på den bedste italienske pizza jeg har oplevet – og jeg har oplevet mange. Også pastaretten var helt fantastisk. Begge var dampende varme og hhv. bagt og kogt til perfektion og smag samt mængde var lige i skabet!
Grunde til de fire stjerner (og ikke fem) er den lidt manglende interesse fra tjenerne (hvor ikke alle kunne dansk), både ved ankomst og efter vi havde fået maden. Det er god stil at følge kunden til et bestemt bord (specielt når man har reserveret) og det er god stil at spørge om alt er OK få minutter efter man har fået maden. Begge dele kan gøres bedre.







