⚠️ ADVARSEL
⚠️ ADVARSEL: Styr helt udenom Sakura Sushi på Ålekistevej! ⚠️
Jeg bliver simpelthen nødt til at advare jer alle sammen, så I ikke ender med at smide over 600 kr. direkte i skraldespanden, ligesom jeg lige har gjort.
Vi bestilte sushi herfra, og det var decideret uhygiejnisk og uspiselig:
Fisken smagte surt, og det var fuldstændig tydeligt, at den overhovedet ikke var frisk.
Konsistensen på sushien var mushy og mindede om kartoffelmos.
Det var så klamt, at vi ikke turde spise det af frygt for at blive syge. Vi måtte smide maden til 600 kr. direkte ud og lave en helt ny bestilling fra et andet spisested i stedet for.
Det værste er næsten efterfølgende. Wolt-supporten har forsøgt at få ejeren i tale, men ejeren af Sakura Sushi nægter pure at give pengene tilbage. Wolt sendte mig denne besked:
"Jeg har snakket med restauranten igen, og de ønsker ikke at refundere dig... jeg har forsøgt flere gange, men der er desværre ikke noget at komme efter..."
Det er simpelthen under al kritik, at man kan sælge sur, svampet sushi til over 600 kr. og derefter bare være fuldstændig ligeglad med kunden.
Tjek deres anmeldelser inden I overvejer at bestille – jeg kan se, at andre desværre har oplevet nøjagtig det samme som mig på det seneste. Pas på jeres penge og jeres maver, og find et andet sted!
11 lipca 2026
Opinia niezależna