Teltpladsen og booking af en ekstra overnatning.
Havde booket plads (online som jeg fik at vide jeg skulle) til 4 personer i telt fra d. 23-26 juli på teltpladsen med strøm.
Vi ankom og personalet var meget venlig og hjælpsom, og pladsen var hyggelig og rengøringen i top.
Jeg havde ringet dagen før ankomst, og spurgt om vi evt. kunne forlænge opholdet med en dag til d. 27/7. Det blev booket af personalet og vi kunne betale den ekstra dag, når vi kom på pladsen.
Ved ankomst blev jeg bedt om, at betale de 395 kr. for den ekstra overnatning.
Som sagt skulle vi ligge på teltpladsen og fik oplyst 3 m. afstand til nærmeste telt og vores bil måtte holde ved siden af. Vi skulle ligge inde midt på den store plads, da alt i kanten af pladsen var optaget. Der var ingen opmærkninger på plænen, blot en grusvej rundt om det, der svare til en fodboldbane.
I løbet af dagen blev pladsen fyldt op med autocampere og store campingvogne, der parkerede uden specielt hensyn til, at andre måske skulle ud med deres biler. Så vi blev bogstavelig talt “fanget” på teltpladsen. På den anden side af vejen, lå en p-plads hvor vi forsøgte at flytte bilen over. Men p-pladsen var også her fyldt op. Indkøbsmuligheder var ikke i gåafstand, og vi ville gerne have oplevet meget mere af det skønne Thy.
Vil anbefale at booke en af de faste pladser, som ligger fantastisk i små lommer, så er man sikker på at kunne forlade pladsen i bil.
Da vi desværre måtte afbryde vores ferie allerede d. 25/7 kl. 14, spurgte jeg i receptionen, om det var muligt at få penge tilbage for den ekstra dag, jeg allerede ved ankomst var blevet pålagt at betale.
Svaret var, at når man afmeldte så sent var det ikke muligt, da der også var et ekspeditionsgebyr på kr. 500.
Jeg bookede det om onsdagen, så der var jo ligesom ingen tidsfrist at løbe på, i forhold til campingpladsens betingelser. Desuden er pladsen meget brugt af surfer, og det er midt i industriferien, så de vil helt sikkert have haft mulighed for, at få booket pladsen i det døgn.
Jeg ved godt, at det er en forretning, der skal køre, og det var vores eget valg at afbryde ferien to dage før. Men er skuffet over, at de ville have betaling for den ekstra dag allerede ved ankomsten, og bruger begrundelsen “at vi afmelder for sent” når vi har booket den ekstra dag mindre end en uge før ankomst.
Det syntes vi er lidt af en frækhed, til trods for, at vi giver tre stjerne for pladsen og betjeningen.
27 lipca 2021
Opinia niezależna