Er Metroens kontrolafgifter blevet en bonus-forretning?
Det er nu tydeligt for mig, at Metro Service prioriterer deres stewardessers bonusordninger højere end retfærdighed og sund fornuft. At man som ærlig rejsende skal mistænkeliggøres for at jagte en "ekstra 5’er" til personalets provision, er under al kritik.
Sagen kort:
• Jeg swiper ind kl. 19.36. Stiger på toget 19.37. Min hustru rejser med mig på sit eget rejsekort – alt er i den skønneste orden.
• 5 måneder (!) senere modtager jeg en afgift med rykkergebyr.
• Jeg gør indsigelse med dokumentation for mit swipe, men bliver mødt af en kold afvisning om, at "systemet siger nej".
Det er en absurd magtdemonstration. Når man sender en afgift 5 måneder for sent, fratager man borgeren enhver chance for at dokumentere fejlen i realtid. Det virker spekulativt og som en bevidst strategi for at presse penge ud af folk, der faktisk gør det rigtige.
Til Metro Service: Er det virkelig jeres politik, at stewardesserne skal jagte bonusser ved at udskrive afgifter til folk med gyldig billet? Hvordan forklarer I, at to personer følges ad, begge har rejsekort, men den ene pludselig "mangler" en billet i jeres system, trods korrekt swipe?
Jeg har nu delt min oplevelse her, men jeg stopper ikke her. Jeg kontakter DR Kontant, da jeres metoder og stewardessernes incitament til at udskrive flest mulige afgifter trænger til at blive belyst i landsdækkende TV. Det her handler ikke om 750 kr., men om et system, der er pilrådent.
Til rette vedkommende så kan der udleveres afgifts nr.








