Ubehagelig behandling
Vi bor på Lolland og i dag ville vi besøge Kragenæs Camping i vores autocamper. Vi er pensionister og har camperet i mange år og besøgt et utal af campingpladser, men i dag havde vi en yderst ubehagelig oplevelse.
Da vi ankommet, kan vi se en ledig plads ud mod havnen og i receptionen spørger jeg J denne plads og får at vide den er ledig og vi kan ligge der. Vi betaler 325 kr. og kører gennem bommen og om på pladsen. Da vi har parkeret, kan vi se at der er skygge på pladsen og vi bliver enige om at rykke til nabopladsen der også er ledig. Dette vil vi selvfølgelig oplyse om i receptionen efterfølgende.
Inden vi overhovedet har fået slukket motoren, kommer J fra receptionen farende ud på pladsen og da jeg åbner døren, får vi en ordentlig omgang “voksen skældud”. “Om vi tror vi bare kan ligge os hvor som helst, det passer os og om ikke vi er klar over at vi skal ligge hvor vi har aftalt osv” Jeg forsøger at spørge om denne plads da er optaget - men det er ikke det det handler om, men at vi gør som det passer os og ikke høre efter. Jeg spørger om vi skal flytte os, men får at vide, “at nu går det denne gang”. Jeg siger faktisk tak!!!
Da J er gået, kigger vi på hinanden og min mand siger: “Her er vi godt nok ikke velkommen”. Selv er jeg et kort øjeblik rystet, men besinder mig hurtigt og samler papirerne sammen og går over i receptionen og beder om pengene retur, da vi ikke har lyst til at betale for at blive snakket så grimt til!
J bliver lidt mærkelig og siger at han bare vejledte os, men jeg holder fast og får mine penge i tavshed og vi forlader campingpladsen.
Vi kommer aldrig tilbage og vil aldrig anbefale pladsen til andre!








