Højskolernes pengefidus
Gennem 25 år har jeg med stor glæde årligt deltaget i ugekurser. Det kan være slut nu. Mens der tidligere var enhedspris om du var enlig i enkeltværelse, har en del højskoler nu taget rejsebureauernes finte til sig, nemlig at du, i det her tilfælde, skal betale 1000 kr ekstra for eneværelse. Jeg har spurgt både Jaruplund og Krogerup, jeg har været begge steder, hvad der er kommet til af udgifter, siden jeg nu skal betale 1000 kr ekstra. De svarede, at jeg var velkommen til at dele et dobbeltværelse.
Jeg skal tilføje, at Nyborg Strand, som laver nogle fantastiske kurser, stadig har enhedspris. Altså ikke mere højskole til mig, nu bliver det i stedet La Santa Sport.
Venlig hilsen
Karen Bjerring







