Nytår uden wow effekt
Jeg vil gerne dele min oplevelse af nytårsaften på Himmerland Golf Resort, som desværre var en stor skuffelse.
Fine værelser og personalet var søde.
Maden var udmærket, men ikke noget særligt. Vi havde booket to overnatninger til + 7.000 kr. pr. par og forventede en gennemført og luksuriøs oplevelse. Desværre var spaen fuldt booket, da den også blev lejet ud til folk som ikke boede på hotellet, og derfor utilgængelig for os som, hvilket var skuffende, når man har betalt for et ophold af denne kaliber.
Musikken var endnu et stort minus. Tidligere har der været livemusik, men denne gang var der en DJ, som leverede en halbal-lignende stemning. Det passede slet ikke til forventningen om en eksklusiv nytårsfest og gjorde intet for at skabe en festlig atmosfære.
Drikkevarerne var heller ikke inkluderet i år – i modsætning til tidligere, hvor tre drinks var en del af pakken. Foruden den lange ventetid i baren blev oplevelsen yderligere forværret, da bartenderen valgte at lukke baren kl. 23:57 ved at vende skiltet lige foran næsen af os og erklære, at de skulle holde pause. På årets mest afgørende tidspunkt for en fest var det både uprofessionelt og respektløst overfor gæsterne.
Fyrværkeriet var middelmådigt og gav ingen wow-effekt. Hele aftenen blev akkompagneret af musik, der primært appellerede til en ældre målgruppe, og som slet ikke bidrog til nytårsstemningen. Vi endte med at forlade festen allerede kl. 01 og gik i seng, fordi aftenen føltes som spild af tid.
En sidste detalje, som vi savnede, var de små, gennemtænkte gestusser fra tidligere ophold – som de små poser med snacks og sodavand, der tidligere blev placeret udenfor værelserne dagen efter. Denne service var også sparet væk i år.
Alt i alt var aftenen langt fra tidligere standarder og føltes som en dyr, middelmådig og uinspirerende oplevelse. Det var ikke det, vi havde forventet eller betalt for.
1 stycznia 2025
Opinia niezależna