Den diplomatiske aktion
Den diplomatiske aktion
Sideløbende med den militære aktion kontaktede den tyske gesandt i København, Cecil v. Renthe-Fink (1885-1964), udenrigsminister P. Munch på dennes bopæl kl. 4.30. Gesandten overrakte på vegne af den tyske regering Munch to dokumenter. Ét med 13 overvejende militære krav til den danske regering og Forsvaret, som skulle effektuere en snarlig kapitulation og sikre de tyske troppers sikkerhed i landet. Det andet dokument var et memorandum af mere politisk art, hvori det hed, at den militære aktion var en reaktion på udsigten til et britisk angreb på Danmark. Beslutningen om at besætte landet var alene truffet for at varetage beskyttelsen af Danmark, så længe krigen varede. Den tyske aktion var ikke sket i fjendtligt øjemed. Videre hed det, at "Rigsregeringen erklærer over for den kongelige danske regering, at Tyskland ikke har til hensigt ved sine foranstaltninger, hverken nu eller for fremtiden at antaste Kongeriget Danmarks territoriale integritet eller politiske uafhængighed."
P. Munch protesterede skarpt over for den tyske gesandt, men Renthe-Fink gjorde det klart, at det tyske krav om øjeblikkelig kapitulation var ultimativt. For at give gesandtens ord ekstra vægt cirklede tyske bombefly rundt over København, og udenrigsministeren blev orienteret om, at flyene havde ordre til at indlede bombardement, hvis ikke den danske regering føjede kravene i de to tyske dokumenter.
