For lang leveringstid - for lidt kommunikation
Også jeg bestilte et Skyrim Soundtrack som julegave. Jeg troede jeg var i god tid, 6 uger før jul - på hjemmesiden stod anført, at det ville tage 4-6 uger, og at en bekræftelse på forsendelse via mail ville dukke op.
Intet af det dukkede op før slutningen af januar. I starten var de kommunikative i den tråd, man som kunde skal oprette for at få kontakt til dem - men det ændredes.
Da Soundtracket endelig ankommer må jeg konstatere, at det er blevet sendt i en skrøbelig boblekonvolut, og er beskadiget ved ankomst. Ak, tilbage på deres hjemmeside og skrive.
I dag, d. 8 februar står jeg endelig med gaven, der var ment som en julegave, men planlagt ankomst før jul.
Dette blev ikke tilfældet og det var yderst frustrerende ikke at modtage en forsendelses bekræftelse i første omgang. Jeg modtog først forsendelsesbekræftelse på erstatnings-varen.
De skal have ros for at sende en erstatningsvare uden yderligere omkostninger. Derfor modtaget de ikke kun 1 stjerne. Soundtracket blev i anden omgang sendt forsvarligt, i en papæske. Var det sendt sådan første gang, ville meget besvær - og forlænget ventetid - kunne have været undgået
En anden, og stor kritik herfra er, at dette firma trækker pengene næsten samme dag som du har placeret din ordre.
Jeg kontaktede dem for at høre nærmere, og beskeden var, at det var helt normalt i USA. Det er det blot ikke; jeg har handlet adskillige andre stedet over nettet hos butikker i USA, og aldrig oplevet dette. Hos dem er pengene først blevet trukket på afsendelses-datoen, hvilket også bør være tilfældet.
I directsong.com ´s tilfælde fik de lov at have mine penge stående i 2 måneder uden at min vare blev sendt.
Ikke troværdigt som firma, og det giver bestemt ikke kunden den tryghed, der er nødvendig, i sær i forbindelse med ordre til et andet land.
2 stjerner udelukkende grundet, at jeg i det mindste har modtaget en erstatningsvare uden problemer.
8 lutego 2012
Opinia niezależna