Dyreværnet Recenzje 454

Jeg har været rigtig glad for mit praktikforløb hos Dyreværnet, i deres kommunikations afdeling. Jeg blev taget godt imod af medarbejderne, og alle var søde til at hjælpe og svare på alle mine nysgerrige spørgsmål.

Det var spændende at få lov til at opleve hverdagen hos Dyreværnet og se, hvor meget arbejde og omsorg der bliver lagt i at hjælpe dyrene. Jeg lærte en masse under forløbet som jeg kan tage med mig videre❤️

Kan klart anbefale Dyreværnet som dit kommende praktiksted:)

Dyreværnet Rødovre
Håndteringen af min adoptionsansøgning manglede overordnet klarhed, sammenhæng og effektivitet.
Under min ansøgning på stedet blev jeg informeret om, at hunden ville have bedst af ikke at komme i et hjem med en anden hund. Senere fik jeg dog telefonisk at vide, at ansøgere med en anden hund var blandt de første, der blev inviteret til at møde dyret. Dette skaber en grundlæggende uklarhed om, hvorvidt kriterierne er reelle krav eller anvendes forskelligt afhængigt af personalets subjektive vurdering.
Derudover ventede jeg 19 dage uden at modtage noget svar på min ansøgning eller min opfølgende e-mail. Hvis det kan vurderes, at en ansøger ikke opfylder klare kriterier, er det uklart, hvorfor det skal tage næsten tre uger at formidle denne beslutning.
Jeg finder det også vanskeligt at forene den overordnede proces med det udmeldte mål om at handle i dyrenes bedste interesse. Hvis der allerede findes flere egnede ansøgninger, er det uklart, hvordan længere forsinkelser og fortsat offentlig annoncering af de samme dyr bidrager til et bedre udfald for det pågældende dyr. Har en hund brug for 100 potentielle adoptanter for at finde det rette match? Det er svært at forstå, hvordan det gavner dyrets trivsel, stabilitet eller placering at forblive længere på internatet, når egnede adoptanter allerede er tilgængelige. I dette tilfælde i mindst 2 måneder.
Ud over den konkrete sag vil jeg også stille spørgsmål ved den bredere effekt af en sådan tilgang på potentielle adoptanter. En proces uden gennemsigtighed, med forsinkede svar og inkonsistente kriterier risikerer at afskrække ellers kvalificerede ansøgere fra at søge igen. På længere sigt styrker dette ikke adoptionsraterne, men kan tværtimod skubbe mennesker væk fra adoptionssystemet og indirekte øge købet af dyr fra opdrættere frem for adoption.
Den nuværende proces giver anledning til et strukturelt spørgsmål: Hvis ansøgere filtreres ud fra klare kriterier, der skal gavne hunden, hvorfor afvises ansøgninger, der ikke opfylder disse kriterier, så ikke hurtigt, i stedet for at efterlades uden svar i længere perioder? Især på grund af at mand skulle blive en betalende medlemmer for at adoptere et dyr derfra.

Jeg forelskede mig i en hvalp i sommers, som jeg ønskede at adoptere. Jeg besøgte hunden flere gange for at sikre mig at vi havde kemi.
Hver gang blev jeg mødt af et meget behageligt personale og det kan mærkes, at de alle ønsker dyrene det bedste.
Selve ansøgningsprocessen tager en smule tid og der er meget man som ansøger skal tage stilling til, men det gjorde mig faktisk tryg at vide, at de bruger tid på at udvælge det bedste hjem. Udover at man skal skrive en ansøgning, skal hele familien møde dyret så Dyreværnet kan sikre sig, at det kan med alle familiemedlemmer. Det synes jeg var virkelig betryggende. Vi fik også lov til at gå en tur med hunden, for at se hvordan hun klarede en gåtur. I starten gik en medarbejder med, men da de kunne se at det gik godt, fik vi lov til at gå alene så vi kunne mærke hvordan det ville være. Alt i alt en suveræn oplevelse og da vi blev godkendt til at adoptere hvalpen, var man heller ikke selv i tvivl om, at vi var det rette match der kunne opfylde hendes behov.

Jeg har kun kærlighed til Dyreværnet og det som de kæmper for <3

Tak for jer!

Svaret fra Dyreværnet

Jeg er erfaren hunde og katteejer. Det er jer der ikke har tjekket dyrets adfærd. Derudover ved jeg alt om hvordan sammenføringen af hund og kat skal være. Min gamle kat på 16 år blev jagtet af hunden. Min erfaring med sammenføring af hund og kat sagde mig der var alt for meget jagtinstinkt i hunden og den blev mere og mere aggressiv overfor katten og var umulig at irettesætte. Derfor tvivler jeg på den har boet med kat.
Jeg er i dialog med jeres leder på mail.
Jeg ved I gør et kæmpe arbejde men her er det gået galt for jer og jeg kan se I har rette oplysningerne om at hun kan bo med kat. Tak for I tager hensyn til hunden og jeg håber hun kommer i et hjem uden kat og måske kan få udviklet sit jagtinstinkt for det har hun brug for.

Dyreværnet gør altid et fremragende arbejde med at finde det rigtige match, ligesom de altid er behjælpelige med gode råd og vejledning. Jeg har kun gode oplevelser med at adoptere herfra, og elsker mine små marsvin som alle helt tydeligt har haft en god tid hos Dyreværnet. De vil til hver en tid have min varmeste anbefaling, og så er det jo kun en glæde at kunne støtte deres kæmpe arbejde for at sikre dyr et godt liv.

Støt en god sag. Jeg støtter op

De har været vældig søde med at finde det helt rigtige match og det er lykkedes over alt forventning

For 4 dage siden kørte jeg fra Jylland til dyreværnets internat i Rødovre for at møde en lille shih tzu dreng på næsten 6 år. De er enormt søde på internatet og gør alt for at sikre sig, at det er det rette match for både hund og ny familie. Nu er Charlie så småt ved at vænne sig til stilheden her i Jylland og han var så meget de 10 timer, det tog at få ham hjem værd!!

Efter 9 år med vores første kat, Rikke, fra Dyreværnet, adoptererede vi lille Panda.
Meget betryggende proces, hvor man skal forklare, hvad man kan tilbyde mis og de selv tjekker op på familien. Super info om dyret og dets krav. Dyret er vaccineret, chippet, har fået ormekur, er gennem dyrlægetjekket og vi fik foderanbefaling. Hun blev, via Dyreværnet, registreret i Katteregistret. Derfor adopterer vi kun derfra. De varmeste anbefalinger herfra og tak for jeres kæmpe arbejde - hver dag. ❤️

I midten af januar adopterede vi en kat fra Dyreværnet. Vores kriterier var en voksen hankat, der kan være både ude og inde. På hjemmesiden fandt vi en 10 mdr. gammel sort killing. Vi fik en aftale med Dyreværnet i Rødovre og kørte ud og så katten. Vi skulle udfylde adoptionspapirer og skulle ses an. Det giver et godt indtryk. Heldigvis var katten interesseret i os og var tryg ved os med det samme. Så vi blev godkendt af både kat og Dyreværnet. Han har nu boet hos os nogle dage. Vi er meget glade for ham og kan kun give Dyreværnet vores allerbedste anbefalinger

Nyt medlem af familien

8-1-2026 hentede vi med kort varsel en dejlig hund (Walther) som et nyt medlem af vores lille familie.

Han hedder nu Mikkel og går rigtig meget godt sammen med vores egen hund Mads.

I min samtale med personalet hos Dyreværnet var et af punkterne med høj prioritet for at tage hunden netop at der var en god kemi med Mads. Helt igennem en yderst professionel tilgang og helt sikkert i hunndens interesse.

Vores møde gik så godt at vi tog ham med hjem med det samme. Det var et rigtig behageligt møde, personalet var super kompetente, rolige, rigtig gode til at aflæse hundens reaktioner og med god vejledning.

Vi har fået en dejlig hvalp ind som en del af vores familie og takker Dyreværnet for at vi blev valgt som ny familie til Mikkel (Walther)

Mvh

Jakob, Christiane, Sebastian, Valther, Mads og nu Mikkel

En super øv oplevelse herfra.

Vi er et par på 26 og 32 som har prøvet 2 gange nu at søge om at adoptere en af jeres polarhunde, desværre er vi begge gange blevet afvist uden egentlig begrundelse andet end "Vi er gået videre med nogle der i forvejen har polarhunde"

Dette i sig selv er ikke noget problem men som jeg kan se på jeres opslag bruger i mere disse hunde til at sælge "abonnementer" frem for at få dem i et kærligt hjem hurtigst muligt. Jeg ser også andre der har forsøgt men som har samme kritik om lige netop hunde som i har haft siddende alt for længe.

Det skal siges at den ene hund vi ansøgte om (Sami) stadigvæk nu smides op på de sociale medier om at de mangler ansøgere en måned efter at vi blev afvist. Kan det virkelig passe at man på en måned ikke kan finde bare én egnet kandidat, eller bare noget der er bedre end et bur?

Mener i selv det er bedst for hunden at sidde i bur hele sin ungdom frem for et rigtigt hjem?

Det næste er at vi faktisk lavede en anmeldelse herpå for et par uger siden men at man faktisk fra dyreværnets side går ind og fjerner de dårlige anmeldelser, virker ekstremt uetisk når man arbejder med dyrevelfærd at man så bare fjerner det negative.

Dog nåede vi at få et svar fra jer hvor i skriver at det faktisk handlede om at finde nogen der havde haft polarhunde i deres voksenliv, hvilket jeg studser lidt over da i ikke har spurgt ind til hvornår jeg havde min?

Men jeg skal nok selv komme med svaret. Min egen gik bort for 3 år siden i November og jeg er selv 32, derfor undres jeg over hvornår man så egentlig er voksen?

Skal man helst op hvor man ikke har energi til at aktivere hunden før man er jeres "voksen"?

Det ses på trustpilot at Berna Turan også har problemer med jeres personligt farvede vilkår og manglende erfaring og etik, samt at den ekstremt uprofessionelle måde det hele bliver afviklet blot fordi der er en personlig eller økonomisk interesse i at beholde et dyr.

Nu har vi forsøgt 2 gange fordi vi egentlig hellere ville "redde" en hund men vi vælger simpelthen at købe en ny hvalp grundet måden tingene bliver gjort hos jer og måden dyrenes velfærd får et bagsæde.

Det er sku alt i alt synd for de dyr der kommer til jer og dybt kritisabelt.

/edit Dette omhandler Rødovre afdeling

Vi har brugt Dyreværnets hundepension i Kolding mange gange og kan varmt anbefale den. Nu er stedet blevet overtaget af Bonnie og hun har nogle søde og kompetente piger ansat. Vi var har to arabiske mynder, og den ene er meget speciel og sky over for fremmede. De ansatte er utrolig gode til at håndtere ham og vi føler os trygge, når vi afleverer hundene. Det er så rart at se og mærke hvordan han opbygger tillid til dem. De unge piger er dygtige og man mærker deres interesse for dyrene. Dyreværnets hundepension i Kolding er virkelig et godt sted at få passet sine hunde og det gælder også hvis man har en hund med særlige behov. Pensionen lille og overskuelig, og der er flere dejlige udendørs arealer, hvor det er muligt at løbe og komme godt op i fart.

Det har været en helt igennem dejlig oplevelse at adoptere vores lille hund igennem Dyreværnet i Rødovre.
Vi er især imponerede over den måde man bliver screenet på og hvor godt der bliver passet på dyrene / at de bliver beskyttet mod nysgerrige "måske" forældre.
Desuden var det Anns fantasiske evne til at beskrive hundenes karakter, behov og adfærd, der gjorde det nemt for os, at se matchet mellem hunden og os.

Jeg skriver denne anmeldelse for at belyse nogle alvorlige udfordringer, jeg oplevede i et adoptionsforløb hos Dyreværnet i Rødovre. Jeg håber, at min oplevelse kan være til gavn for både andre adoptanter og for hundene, som fortjener en fair og faglig proces.

Jeg var interesseret i hunden Sami, som har været på internatet usædvanligt længe for sin race og alder. Allerede ved første møde bemærkede medarbejderne flere gange, at han var “noget ganske særligt” og “ekstra speciel i forhold til de andre hunde”. De fortalte også, at de selv havde overvejet at adoptere ham, men at det ikke passede med deres arbejde og familieliv.

Jeg vil gerne tro det bedste om mennesker, men det efterlod fra starten en følelse af, at beslutningen muligvis allerede var taget – bare ikke sagt højt.

Gennem hele forløbet oplevede jeg skiftende begrundelser og nye bekymringer, der først blev nævnt, efter jeg havde opfyldt det forrige krav:

– Først var deres bekymring min anden hunds alder (9 år). Efter et perfekt møde mellem hundene blev dette ikke længere nævnt.
– Derefter skulle jeg dokumentere, at jeg måtte have to hunde. Jeg fremskaffede dokumentationen samme dag.
– Efter dette blev jeg mødt med bekymringen om, at jeg har en anden hund, selvom det var et krav fra starten.
– Senere blev det et problem, at jeg bor alene, selvom dette var kendt helt fra begyndelsen.

Under en af gåturene oplevede jeg også, at medarbejderen belønnede Sami i situationer, hvor han bed i linen, sprang voldsomt op og trak kraftigt. Dette gjorde ham mere urolig og sværere at håndtere – i kontrast til da jeg førte ham, hvor han gik roligt og fokuseret.
Det var svært ikke at undres over, hvorfor uønsket adfærd blev belønnet.

Jeg forstår godt, at medarbejdere kan knytte sig til hundene. Det er meget menneskeligt. Men det bør ikke stå i vejen for, at hunden får den bedste chance for et stabilt og kærligt hjem.

Til sidst var det simpelthen for hårdt for mig følelsesmæssigt at fortsætte. Jeg knyttede mig meget til Sami, og det var tydeligt for mig, at processen hele tiden bevægede sig mod et nej – uden at det blev sagt direkte. Derfor valgte jeg at trække mig.

Det gør mig oprigtigt ked af det, for Sami reagerede meget stærkt på mig ved alle møder, og jeg følte, at vi kunne have været et rigtig fint match.

Jeg håber inderligt, at Dyreværnet tager disse ting til efterretning. Hundene – og kommende adoptanter – fortjener klare, konsekvente og professionelle processer, uden skjulte dagsordner eller personlige bindinger, der kan stå i vejen for ærlige vurderinger.

Det, jeg beskriver, handler om noget vigtigt, for personen (Maria) som tog hånd om min sag, hun er leder, ifølge hende selv:

Den rolle hun er sat i, og hvordan hun udfører den.

Jeg oplevede:

Manglende faglighed

Skiftende begrundelser

Dårlig håndtering af hunden

Manglende gennemsigtighed

Personlig tilknytning, der farvede processen

En lederstilling, der ikke var modnet nok til ansvaret

Det er faktisk meget alvorligt:

En person med begrænset erfaring træffer beslutninger, der direkte påvirker sårbare dyr og deres fremtidige hjem.

Redigeret for svar: Tak for jeres svar.

Det, jeg kritiserer, er ikke jeres generelle adoptionspolitik, men det konkrete forløb med Maria, som stod for mine møder og vurderinger. Jeg nævner hendes navn, fordi hun var den ansvarlige medarbejder — ikke for at angribe hende som person, men for at beskrive præcist hvem der traf hvilke vurderinger i et meget afgørende forløb.
Når navne ikke må nævnes, bliver kritik af en konkret proces umulig at dokumentere.

Min kritik står ved magt:

1. Begrundelserne ændrede sig gentagne gange, efterhånden som jeg opfyldte de krav, Maria stillede.
Det skabte et indtryk af, at beslutningen reelt var taget fra start — bare ikke sagt højt.

2. Sami blev håndteret på en måde, der forstærkede uønsket adfærd, bl.a. ved at blive belønnet, når han bed i linen eller sprang op.
Dette er ikke et spørgsmål om “persag”, men om faglighed, når man vurderer en potentiel adoptant.

3. Jeg blev mødt med nye bekymringer baseret på forhold, Maria allerede kendte fra første kontakt (min anden hund, min boligtilladelse, at jeg bor alene osv.).
Det kan ikke bortforklares som almindelig procedure.

4. Samis reaktion på mig var ekstremt positiv, og han gik roligt, fint og uden problemer med mig — hvilket står i skarp kontrast til, hvordan han blev håndteret af personalet.

Det handler ikke om “hensigt”, men om praksis

Jeg anfægter ikke jeres intentioner eller værdier som organisation.
Men jeg anfægter det konkrete forløb, som efterlod mig med et indtryk af:
– manglende konsekvens
– manglende gennemsigtighed
– og at medarbejderens personlige tilknytning til hunden påvirkede processen.
Det er en reel bekymring, og er fuldt legitimt at beskrive offentligt.
Jeg ønsker intet møde.

Dyreværnet Kolding afd. hjalp os med at finde vores 6 årige Golden Retriver's sidste hjem... og de gjorde det hurtigt, med forståelse og præcis den empati vi som familie havde brug for...TAK for hjælpen !!

Dyreværnet tager deres opgave, med at formidle dyr, kærligt og seriøst. Alle dyr får dyrelægetjek og deres nye familier bliver også talt med af flere omgange for at sikre det bedste match for begge parter. Vi har modtaget 8 marsvin de sidste 6 år. De har boet/bor her livet ud og det er en stor glæde for os at se dem trives. Varme anbefalinger herfra.

Super søde medarbejdere . God vejledning. Adopterede 2 marsvin og det har kun været en god oplevelse

Jeg støtter gerne Dyreværnet efter formåen. Men jeg støtter ikke den advokat de har til at lave testemente for dem. Den sidste del af forløbet har været uden for døren. Fordi at man gerne vil have at sit testemente bliver gjort ordentligt kan man risikere at få kommentaren "er vi så på plads!". Hver gang man så snakker med dyreværnets advokat bliver det forklaret fra Dyreværnets advokat at det var ikke sådan det var ment fra den pensionerede advokat. Og selv om man har aftalt med den pensionerede advokat fra dyreværnet at man får det skrevet under når jeg har tid. Og at vedkommende ikke skal spørge mere. Så er jeg flere gange blevet prikket til skal du ikke snart have det testemente skrevet under. Sidste kommentar var er du ved at have styr på hvornår du skal til notar. Til trods for det er aftalt at vedkommende ikke skal spørge flere gange.Og nej det skal jeg ikke før jeg er helt sikker på det. Nu køre det uden om den pensionerede advokat hos Dyreværnet og direkte til Dyreværnet advokat. Ved ikke om deres pensionerede advokat bare er så penge grisk at han skubber konstant til folk så han kan få dyreværnets penge. Har da aldrig oplevet en person ligge sådan et pres på en som vedkommende gør. Så støt Dyreværnet så meget der er muligt men overvej om det er deres egen pensionerede advokat der skal bruges er mit råd efter dette forløb.

Det bedste sted at få et dyr. Og menneskerne bag, har hjertet på det rette sted. <3