Gør jer selv en kæmpe tjeneste: Hold jer langt væk.
Hold jer langt væk.
Madsbøll Haver skulle blandt andet reetablere vores græsplæne efter nedlægning af jordvarmeslanger.
Deres fremgangsmåde viste sig - i hvert fald efter vores opfattelse - at være forkert og mangelfuld, og resultatet af græsplænen fik vi efterfølgende rettens ord for i hvert fald ikke levede op til gældende normer, herunder som følge af mangelfuldt jordarbejde.
Desværre for os mente skønsmanden, at manglerne kunne have været udbedret billigere, end det vi fik det udbedret for hos tredjemand. Vi fik derfor kun en mindre del af vores merudgifter erstattet ved retssagen.
Udover reetablering af græsplænen skulle Madsbøll Haver også lægge nogle fliser. Selv efter to forsøg på at lægge dem, lå de på ingen måde pænt og plant. Vi endte med at få tredjemand til at lægge dem om.
Ved tilbudsafgivelsen fortalte Hans-Henrik Steffensen, far til anlægsgartner Jacob Madsbøll Steffensen, at han primært hjalp med det administrative og tilbudsgivning, og at han blot hjalp lidt til, når der var travlt. Det viste sig efterfølgende, at anlægsgartner Jacob Madsbøll Steffensen aldrig tog del i arbejdet og at arbejdet blev ledet af - og i stor grad udført af - Hans-Henrik Steffensen, som efter eget udsagn ikke er uddannet anlægsgartner.
Hvis I overvejer at lave aftale med Madsbøll Haver, bør I derfor være meget opmærksomme på eventuelt at få aftalt på skrift, hvem der faktisk udfører arbejdet, hvis I vil sikre jer selv de bedste chancer for, at personer med de rette kompetencer udfører arbejdet.
31 maja 2024
Opinia niezależna